Du kan få mere viden fra vores eksperter direkte in i din inboks.
Abbonere på vore nyhedsbrev nu!
I næsten 20 år har Elena Moral arbejdet som ingeniør hos Talgo, en spansk producent af højhastighedstog. I 2019 blev hun tildelt WICE-prisen Women in Construction and Engineering for europæiske jernbaneingeniører. Dette for hendes ledende rolle under opførelsen af det ambitiøse jernbaneprojekt Medina-Mekka.
Hvordan har din rolle udviklet sig, siden du startede hos Talgo?
- Jeg har arbejdet hos Talgo i næsten hele mit 20-årige professionelle liv, så jeg har samarbejdet med mange afdelinger i virksomheden. Jeg koordinerer forskellige funktioner som teknologi, salg og produktion. Det er vigtigt at sprede de nødvendige ressourcer på tværs af alle vores projekter, så vi kan få succes i det arbejde, vi udfører rundt om i verden.
- Min dybe tekniske viden giver mig en god platform for samarbejde med alle teams, og dermed kan vi løse eventuelle problemer sammen. Projekterne strækker sig over flere år, og i en virksomhed på størrelse med Talgo siger det sig selv, at projekterne kræver håndgribelig styring. Alle føler sig involverede, og når jeg snakker med mine kolleger, kalder jeg dem ofte "mine tog". Vi har det privilegium at arbejde i en branche, der hjælper med at forbedre folks trivsel, hvilket gør arbejdet meget givende.
Hvorfor tror du, du fik WICE-prisen for europæiske jernbaneingeniører?
- Medina-Mekka-projektet har været en stærk medvirkende faktor. Opførelsen af den første jernbanelinje til højhastighedstog under ørkenlignende forhold er et af de mest komplicerede jernbaneprojekter, der nogensinde er gennemført. Over tusind mennesker deltog i dette utroligt ambitiøse projekt, så det er vigtigt at understrege, at prisen er et resultat af samarbejde. Derfor betragter jeg mig ikke som den eneste vinder.
- Det team, jeg ledede, udviklede løsninger både internt og gennem samarbejde med andre aktører. På denne måde kunne arbejdet udføres ved temperaturer over 50 grader Celsius med støv, der trængte ind i de fineste revner og sand, som ved hastigheder på over 300 kilometer i timen havde en ekstremt slibende virkning, bogstaveligt talt som sandpapir. Siden sidste år er der bygget 1,3 millioner kontinuerlige driftskilometer, og de positive resultater gør os meget stolte af vores arbejde.
Hvad lærte du af at deltage i et så ambitiøst projekt?
- At udvikle et tog, der kan rejse i høj hastighed gennem ørkenen, er et fascinerende ingeniørpuslespil og har givet os lektioner, der kan bruges i mange andre sammenhænge. For at forhindre støv i at trænge ind i togene var det nødvendigt at forsegle dem hermetisk. Løsningen på problemet blev fundet i applikationer, der blev brugt til at lukke sne eller andre partikler ud ved temperaturer under nul grader. At udvikle en farve, der ikke flager, når toget kører gennem sand, kan lære os om bæredygtige alternativer til den farve, vi bruger i dag. Hos Talgo er vi stolte af vores tætte samarbejde med kunderne for at bane vejen for hurtige løsninger, der er skræddersyet, alt efter deres behov.
Hvorfor tror du, at priser som WICE er nødvendige?
- WICE synliggør kvinders bidrag i forskellige tekniske sektorer. Forhåbentlig vil dette føre til, at kvinder søger ind i branchen og dermed udjævner ubalancen mellem kønnene. I mange lande er mindre end 20 procent af dem, der arbejder i teknologisektoren, kvinder. Hvis der er rollemodeller for unge kvinder at se på og efterligne, kan det få dem til at vælge lignende erhverv i branchen. I sidste ende talene taler for sig selv. Kvinder udgør halvdelen af befolkningen i vores samfund og dermed halvdelen af de potentielle talenter i branchen. Fremadrettede virksomheder har ikke råd til at vende det blinde øje for denne kendsgerning, når de planlægger deres fremtid. I en perfekt
verden - forhåbentlig i den nærmeste fremtid - vil denne form for pris forsvinde, når kønsforskellene i branchen er slørede.
Namn
Elena Moral
Titel
Project Execution Director, Talgo
Professionel baggrund
Projektleder for Talgos højhastighedsprojekt: teknologi, design, fremstilling og test. Talgo er en af verdens førende producenter af persontog og har specialiseret sig i design, fremstilling og vedligeholdelse af regionale, intercity- og højhastighedstog.
Du kan få mere viden fra vores eksperter direkte in i din inboks.
Abbonere på vore nyhedsbrev nu!
Du kan få mere viden fra vores eksperter direkte in i din inboks.
Abbonere på vore nyhedsbrev nu!