Producent af skovbrugsmaskiner vælger pålidelig boltløsning
Den svenske producent af skovbrugsmaskiner, SP, har i næsten 30 år anført den teknologiske udvikling inden for udvikling og fremstilling af fældehoveder. For at sikre sig, at alle maskinkomponenter bliver siddende, hvor de skal, henvendte de sig til Nord-Lock. I dag omfatter SP's moderne produktsortiment udstyr til alle skovningstyper og -forhold, lige fra den første udtydning til den endelige fældning.
Virksomheden, der har hovedsæde i det sydlige Sverige, samarbejder med forhandlere i hele verden og produkterne bruges overalt på kloden – fra lokale svenske skove til eukalyptysplantager i Brasilien, Sydafrika, Australien og Indonesien. Det er nu muligt at levere enheder på helt nye maskiner fra en række velrenommerede producenter såsom Komatsuforest, Rottne, GREMO, Timberpro og Tigercat.
SP har brugt Nord-Lock kilelåseprodukter på alle deres maskiner i over ti år. "Løsningen fra Nord-Lock er især god til samlinger med kort klemlængde og malede overflader," siger Sture Andersson, produktionschef hos SP.
"Det vigtigste for os er naturligvis, at skiverne gør deres arbejde og sørger for, at boltene ikke løsner sig. Men sommetider er man nødt til at kunne skille sammenboltede samlinger ad, når komponenterne skal udskiftes eller repareres. Her er Nord-Locks løsning til boltfastgøring optimal takket være hurtig og let adskillelse," tilføjer Sture. "Når man f.eks. bruger lim til fastgøring af befæstelseselementer, bliver adskillelsesprocessen meget mere besværlig og tidskrævende."